LMS har i løbet af den seneste uges tid været i både TV AVISEN og Aftenshowet på DR1. Dette med fokus på unge med selvskadende adfærd, samt kritik af ventetiden for behandling af personer med spiseforstyrrelser.
Indslaget i TV AVISEN om selvskade, hvor 17 årige Karen fortalte sin historie, havde fokus på, at det ofte er utroligt velfungerende unge mennesker, der skader sig selv. Grunden til dette er mangel på selvværd – at de er bange for ikke at være gode nok, for ikke at gøre det hele godt nok. Udadtil kan alting se fint ud, de unge får gode karakterer og har et velfungerende fritidsliv. Der kan derfor også gå meget lang tid, før de unges omgivelser opdager, at der er noget galt, og at det store pres på det faglige og sociale område kan være medvirkende til, at de skader sig selv i afmagt for ikke at slå til.
Det indslag der var i Aftenshowet omhandlede Julie på 19 år, der lider af anoreksi. Julie skal vente 3 måneder på at få en tid, hvilket hun mener, er alt for langt tid at vente. Julie føler ikke, at hun har kontrol over sit eget tankemønster, hun føler det forværres hele tiden og mener derfor, at hun har behov for at få hjælp nu – ellers kan det få alvorlige konsekvenser for resten af hendes liv. Det kan desværre ikke lade sig gøre, da behandlingssystemet for mennesker med spiseforstyrrelser simpelthen ikke har ressourcer til at Julie kan komme til før, og hun desværre er langt fra den eneste, der går og venter på at få hjælp. Der er mange som venter meget længere.
Under begge indslag, har man specifikt kunne chatte med LMS, hvor man kunne stille spørgsmål og få hjælp og rådgivning vedrørende selvskade og spiseforstyrrelser. Dette både med gæstechattere, der selv kæmper med en spiseforstyrrelse i det daglige og ved, hvor svært det er, og LMS’ rådgivere der selv har personlig eller faglig erfaring med spiseforstyrrelser og selvskade. Jeg lagde her mærke til at LMS’ chat under indslagene konstant aktiv og mange havde brug for rådgivning og støtte, både pårørende, fagpersoner og mennesker der selv er berørt af spiseforstyrrelser og selvskade. Den var endda så aktiv, at mange ikke nåede at komme igennem og desværre måtte vente forgæves. Det ser jeg som et tegn på at der er et kæmpe behov, for hjælp og viden om, inden for områderne spiseforstyrrelser og selvskade.
Kender du til den manglende selvværdsfølelse bag handlingen hvor man skader sig selv, i hvilke situationer kan den følelse opstå, og hvordan takler du den følelse af ikke at være god nok? Eller oplever du måsle også, at det er svært at få behandling, hvor du føler dig fanget på stand by i et voksende sort hul, og ikke kan komme videre? I så fald vil jeg og de andre herinde rigtig gerne høre om jeres oplevelser og erfaringer, både positive og negative.
Mange Hilser fra Mette